Nakkesmerter
Nakkesmerter opstår i den øverste del af ryggen og kan variere fra milde til alvorlige smerter. De kan skyldes forskellige faktorer som overbelastning, dårlig kropsholdning, skader eller underliggende medicinske tilstande. Nakkeproblematikker kan give smerter i hoved, kæbe, skuldre og arme/hænder. Dertil kan spændthed i nakken give andre symptomer som tinnitus, svimmelhed, synsforstyrrelser mv.
Nakkesmerter, hvad end de er lokale eller stråler ud i skuldre/arme, kan give et kraftigt funktionstab og nedsat livskvalitet. Funktionstabet starter ofte en ond cirkel, hvor tiltagende mindre aktivitet giver tiltagende smerter og udbredelse af symptomer. Smerter fra nakken der stråler ud til skuldre/arme kan have forskellige årsager. Derfor er det vigtigt med en grundig undersøgelse inden behandling.
Nakkebehandling.
Kiropraktorens behandling af nakken er nok det område af kroppen, der klæber flest historier til. Gode og dårlige. Nogen elsker ”knækket” i nakken, andre frygter det. Nogen accepterer det, fordi de ved det hjælper. At løsne leddet gør ikke ondt, men hvis vævet omkring leddet er inflammeret, jo så er sandheden at det bestemt kan mærkes, men det er heldigvis hurtigt overstået.
Hvorfor skal nakken så ”knækkes”?
Jamen, det behøver den så sandelig heller ikke. Kiropraktoren har mange redskaber i værktøjskassen:
Blødvævsbehandling, triggerpunkt behandling, udstræk af muskler, og et lille redskab, der kaldes en aktivator. Og ofte udspringer nakkespændinger fra den øverste del af brystryggen og musklerne i skulderågene, og nakkespændingerne er blot en respons til spændingerne længere nede i ryggen.
Fortæl endelig kiropraktoren hvis du er bekymret for knækket i nakken. Kiropraktoren anvender i lige så høj grad anden type behandling:
·Ikke mindst vort yndlingsinstrument: Aktivator. Dette er et lille redskab, som kan bruges på alle led, også hænder og fødder, og på alle typer mennesker, også til små børn og spædbørn.
·Triggerpunkt terapi, som er en manuel massageterapi målrettet ømme punkter i musklerne.
·Laser, som anvendes til at reducere hævelse og spændinger. Dette er fuldstændigt smertefrit.
·Varmebehandling, til at blødgøre muskler.
Se herunder et lille filmklip hvor kun redskabet Aktivator bruges til at løsne led og muskler i nakken på klinikkens super sekretær, Lonnie: