Smerter i bryst/brystryg
Smerter i bryst/brystryg opstår i den midterste del af ryggen og kan variere fra milde til alvorlige smerter. De kan skyldes forskellige faktorer som overbelastning, dårlig kropsholdning, uhensigtsmæssigt respirationsmønster, skader eller underliggende medicinske tilstande.
Smerter i bryst/brystryg kan ligne smerter fra hjertet. Mange patienter, der har været udredt for hjertepatologi uden mistanke om hjertesygdom, kan have muskuloskeletale smerter uden at vide det. Er du i tvivl, er det vigtigt med en vurdering fra lægen INDEN du besøger klinikken.
Smerter i bryst/brystryg, hvad end de er lokale eller stråler ud i langs ribben, kan give et kraftigt funktionstab og nedsat livskvalitet. Funktionstabet starter ofte en ond cirkel, hvor tiltagende mindre aktivitet giver tiltagende smerter og udbredelse af symptomer. Smerter fra bryst/brystryg kan have forskellige årsager. Derfor er det vigtigt med en grundig undersøgelse inden behandling.